En naturhistorisk/
biologisk forening for naturvenner i Østsjælland.
 
Stiftet
den 11. marts 1985

Foreningen tilbyder

  • Medlemskab for 150 kr/år
  • Husstandsmedlemmer 100 kr/år
  • Årsskrift og halvårsprogram
  • Spændende ture og foredrag
  • Naturoplevelser og højt humør
  • Løbende information via hjemmeside

Information

 
December måneds besøg: 77
 
Læs gerne Kenneths referat af Julie Dahl Møllers foredrag om flagermus den 15. januar ovre til højre. Vores næste arrangement er generalforsamlingen søndag den 18. februar.
 
 
Se gerne nogle af de ældre billeder under det nyoprettede "Billedarkiv" (klik på "Billeder", så rulles vinduet ned).

Jørgen vil gerne gøre opmærksom på en app ved navn Natur Tjek, hvor man kan melde sig som registrator af sete arter i naturen. I kan Google 'Natur Tjek' og læse meget mere om den, hvis det har jeres interesse.

Se Jonnas nye billeder ved at klikke på nedenstående link (allersidst her på siden). 

 

"Fra naturens verden":

Lagt ind den 17. januar

Følgende stod at læse i Weekendavisen fra den 12. januar 2018.

Evolutionær ligestilling

”Survival of the fittest”. Således beskrev Charles Darwin i sin bog Arternes Oprindelse den naturlige selektion, der foregår blandt verdens arter. Nogle har oversat det med, at det er de stærkeste og bedst tilpassede organismer, der kommer til at klare sig på længere sigt.
 
Og så alligevel ikke, kan man indvende. For et nyt studie udgivet i tidsskriftet Nature Ecology & Evolution viser, at alle arter har det lige fordelagtigt i kampen for overlevelse. En biolog og to miljøforskere fra 3 universiteter i USA og England har undersøgt alt fra bakterier til planter, elefanter og blåhvaler. Konklusionen er, at uanset størrelse, geografisk placering og livshistorie tilfører organismerne cirka den samme mængde energi målt i forhold til deres biomasse til næste generation.

Det forklarer ifølge forskerne bag studiet, hvorfor livet på Jorden er så mangfoldigt og sameksisterer nogenlunde fredeligt. Det gør det, fordi det enkelte dyr, den enkelte plante eller livsform ikke har en indbygget fordel, når det gælder om at føre arten videre i det lange løb. Nogle af klodens rovdyr her i kraft af deres størrelse nemmere ved at vinde i kampen med andre artsfæller om hunnernes gunst, men til gengæld får de færre børn over længere tid sammenlignet med mere produktive organismer nede i hierarkiet.

Forskerne kom frem til deres konklusioner ved at undersøge hundredvis af arter ved hjælp af en model, der tog højde for den enkelte organismes investering af energi i vækst og reproduktion, generationens levetid og kropsstørrelse. Det viste sig, at alle arter overførte den samme mængde energi set i forhold til deres kropsvægt til produktionen af afkom i løbet af deres levetid.

Nogle encellede alger og bakterier vejer kun få mikrogram og kan genskabe deres egen biomasse på en dag, men lever også kun så længe. En elefant er gravid i knap to år, men kan blive op imod 70 år gammel. De små organismer formerer sig hurtigt, men har en kort livscyklus. De større organismer kompenserer for det og deres langsomme reproduktion vad at leve længere.

Det betyder ikke, at unaturlige forandringer i miljøet som for eksempel klimaforandringer kan gøre livet enten svært eller nemmere for en stund. Men fra start er alle arter stillet lige i evolutionens uendelige kapløb, siger forskerne bar studiet.

Nature Ecology & Evolution, 8. januar

 

 Jeg kan anbefale at besøge Jonnas hjemmeside med mange flotte billeder. Således gør du:
 
 
Læs også følgende:
 
 
Kære Natur-øst

Se min hjemmeside:
favoritbilleder.123hjemmeside.dk


PS. Du må meget gerne skrive en kommentar på min side, når du har været på besøg.

Jonna Nielsen

Referater

Referat af foredrag om flagermus
den 15. januar
 
20 mennesker var denne aften mødt op til Julie Dahl Møllers foredrag om flagermus – og de blev ikke skuffede. En veloplagt foredragsholder viste imponerende film og billeder, især hentet fra internettet, og fortalte levende om sin fascination af denne talrige pattedyrorden, der tæller en femtedel af alle pattedyr i hele verden. Fra Danmark kendes kun 17 arter, nogle meget sjældne, andre som vandflagermus og sydflagermus ganske almindelige.
 
Julie fortalte lidt om sit arbejde, der bl.a. gik ud på at undersøge flagermusbestanden i områder, hvor der skal laves større bygningsarbejder, og hvor der muligvis skal tages hensyn til de fredede flagermus. Mest fortalte hun dog om deres utrolige evne til at ekkolokalisere byttedyr, hovedsagelig insekter. Hun fortalte også om deres evne til gennem variationer i de enkelte arters vidt forskellige skrig, der kunne ændres en lille smule i frekvens og karakter (sociale lyde), til at danne sig et lydligt billede af omgivelserne og fx afstanden til byttet. Til bestemmelse af de enkelte arter er en såkaldt flagermusdetektor, der gør det muligt at høre de højfrekvente lyde for os mennesker, nyttig.
 
Ellers fortalte hun meget overraskende, at nogle arter ligesom fuglene trak sydpå om efteråret, og at de desværre herunder risikerede at blive ramt af de efterhånden mange store vindmøllers vinger; endvidere at parringen foregik om efteråret, men at selve befrugtningen og ægløsningen, ovulationen, først påbegyndtes om foråret. Ungefødslen skete derefter i løbet sommerhalvåret, hvor jo også insekterne er talrigest.
 
Spørgelysten til sidst var stor, og Julie svarede beredvilligt; men også sådan at man fik det indtryk, at vores viden om disse spændende dyr langtfra er udtømt. Heldigvis.
 
Kenneth
Foreningen Natur-Øst