En naturhistorisk/
biologisk forening for naturvenner i Østsjælland.
 
Stiftet
den 11. marts 1985

Foreningen tilbyder

  • Medlemskab for 150 kr/år
  • Husstandsmedlemmer 100 kr/år
  • Årsskrift og halvårsprogram
  • Spændende ture og foredrag
  • Naturoplevelser og højt humør
  • Løbende information via hjemmeside

Information

Juni måneds besøg: 80

ÆNDRING AF TUR: Allerede nu er den nye tur søndag den 22. oktober på plads. Det bliver en familietur til Vestskoven. Se venligst foromtalen under 'program'.

Desværre må vi ikke færdes i Hesede skov i efteråret pga. jagt, så nu har jeg flyttet familieturen til Vestskoven, der netop i år kan fejre 50 års fødselsdag. Heldigvis vil Poul Evald Hansen også tage med os derhen, så vi kan få sat navn på planter, svampe og hvad der nu dukker op.....

Læs videre under 'program'. 

Læs gerne Karen Margrethes referat fra turen til Holtug Kridtbrud mm. den 10. juni ovre til højre.

Se gerne nogle af de ældre billeder under det nyoprettede "Billedarkiv" (klik på "Billeder", så rulles vinduet ned).

 

Jørgen vil gerne gøre opmærksom på en app ved navn Natur Tjek, hvor man kan melde sig som registrator af sete arter i naturen. I kan Google 'Natur Tjek' og læse meget mere om den, hvis det har jeres interesse.

Se Jonnas nye billeder ved at klikke på nedenstående link (allersidst her på siden). 

 

"Fra naturens verden":

Lagt ind den 12. juni

De følgende to små historier har jeg fundet i Illustreret Videnskab, nr. 9, 2017. Man undres til stadighed, hvordan naturen har indrettet sig.

 

 

Kaskelothvaler gnubber sig til yngre hud

Omkring en grubbe kaskelothvaler flyder der ofte afskallede hudflager rundt i vandet. Hvalerne skifter løbende deres yderste tynde hudlag, og de meget sociale dyr hjælper gerne hinanden med at gnide den gamle hud af. Skønhedsbehandlingen blotlægger den nye, mørke hud. Det hyppige hudskifte gør det muligt for hvalerne at slippe af med parasitter og mindsker måske risikoen for infektioner. Biologerne kan bruge de afskallede flager til at kortlægge hvalernes dna. 

Hveps forklæder sin bagende som myre

I Peru har forskere opdaget en hveps med en bagkrop, der ligner hovedet på en myre. Visse edderkopper bliver ædt af myrer, og hvepsens myrevedhæng skræmmer edderkopperne væk fra deres æg, så hvepsene kan lægge deres egne æg på edderkoppens æg. Hvepsens larver kan så leve af æggene.

 

 

Jeg kan anbefale at besøge Jonnas hjemmeside med mange flotte billeder. Således gør du:

 
 
Læs også følgende:
 
 
Kære Natur-øst

Se min hjemmeside:
favoritbilleder.123hjemmeside.dk


PS. Du må meget gerne skrive en kommentar på min side, når du har været på besøg.

Jonna Nielsen

Referater

Referat af turen
til Holtug Kridtbrud mm. den 10. juni
 
 
Vejret var køligt, stille og gråt, men med blå stykker himmel, da 14 medlemmer af Natur-Øst mødtes ved Solgårdshaven vest for Strøby Egede. Vi fordelte os i bilerne og kørte til Holtug Kridtbrud.

    Allerede på p-pladsen fandt Inga den første bemærkelsesværdige plante, Sandkarse, som vores botaniske leder, Poul Evald Hansen, vidste vokser her og på Møns Klint. Her var også Merian, en plante på stærk fremmarch. I kanten stod der Engriflet Hvidtjørn, den ene griffel blev studeret. Denne busk brugte man i gamle dage i stedet for pigtråd, når man ønskede noget holdt ude. Var dyr slået ned pga. kvægpest, satte man fx tjørn på graven.

    Derpå gik turen langsomt ned ad stien til bunden af bruddet. Der blev virkelig kikket blomster: Navr, som næsten ikke findes i Sverige, Draphavre - indført sidst i 1800-tallet, nu meget almindelig. Have-Løvefod, som stod i store og små kloner, den har invasive tendenser, Eng-Høgeurt, Ru Bittermælk, Hjortetrøst, Hjertegræs, Humle-Sneglebælg, Hvid Okseøje, Farvereseda, Sød Astragel, som har smag af lakrids, når man tygger på et blad, Skov-Star, som trods sit navn befinder sig fint i åbent land på kalk, og en sjælden underart af Bakketidsel, kaldet Langbladet Bakketidsel.

    Det at jorden er så mættet af kalk, gør, at mange planter får gult løv. Det skyldes, at kalken binder fosfor og jern, så planterne ikke kan optage det.

    På vejen ned fik Inga øje på en såkaldt humlerodæder, som lige var kommet ud af puppen. Den sad i hvert fald helt stille, og gik nærmest fra hånd til hånd på sit strå. Et andet sted var der mange og forskellige arter af blåfugl, en af dem var rødplettet blåfugl. Endelig var der også mos, som kunne trives på kalk, Gul Krumkapsel.

    I bunden af bruddet var der flere rene småsøer med Svømmende Vandaks og mange eksemplarer af lille vandsalamander. Én af dem var død, og når bugen blev vendt i vejret, sås de fine farver, som hannerne har.

    I bunden var der andre planter: Slangehoved, Filtbladet Kongelys, Blåhat, Stinkende Krageklo, Korbær, Læge-Baldrian og den spinkle Vild Hør. Hvor der var Stor Knopurt, blev der kikket nøje efter Stor Gyvelkvæler, som snylter på denne art, men desværre var vi nok for tidligt ude, så der var ingen.

    Vi gik ned til vandet, og her så vi det flotte syn af 52 knopsvaner, som lå nær kysten i det blå vand, nu i fuld sol.

    Tilbage på p-pladsen fik Klaus øje på en vandrefalk. Den yngler dernede, men alligevel er den sjælden at se. Også en gulbug lod sig høre og se.

    Vi gik i bilerne og kørte til Boelsdal for at spise. Da vi ankom, blev vi mødt af et skilt, der meddelte, at der var motorløb. Men vi satte os alligevel hen på et plateau, hvorfra vi havde en smuk udsigt over klinten. På vejen stod det masser af Nikkende Limurt. Vild Pastinak var der også en del af. Pas på den. Ligesom Kæmpe-Bjørneklo indeholder den stoffet furucoumarin, dog kun 10%. Alligevel skal man sørge for at vaske sig, hvis man får noget af saften på sig. Denne lader

ultraviolet lys passere uhæmmet, og man solskolder sig let. Pga. motorløbet, der nu var i gang, blev vi enige om at flytte os fra området. Folk har meget forskellige interesser, blev vi enige om. I Boesdal Kalkbrud så vi stor skallesluger med 7 unger.

    Turen gik til Rødvig for at spise is, hvilket lykkedes i fuldt omfang.

    Sidste stop var ved fyret, hvor vi i fred og ro kunne botanisere lidt mere. Her så vi en sjældenhed: Langklaset Vikke. Vi nød udsigten langs trampestien og gik derefter ind i det område, hvorpå der engang har stået raketbatterier. Her fandtes bl.a. Taddervikke og Smalbladet Klokke. Ved Stevns Fyr hørte vi nattergal.

    Nu var vi mættet af indtryk, og turen gik tilbage til Solgårdshaven, hvor vi sagde farvel og ønskede hinanden en god sommer.
 
Karen Margrethe
 
 
Foreningen Natur-Øst