Program / Familietur til Vestskoven

Familietur til Vestskoven

Søndag den 22. oktober

Desværre må vi ikke færdes i Hesede skov i efteråret pga. jagt, så nu har jeg flyttet familieturen til Vestskoven, der netop i år kan fejre 50 års fødselsdag. Heldigvis vil Poul Evald Hansen også tage med os derhen, så vi kan få sat navn på planter, svampe og hvad der nu dukker op.

    Vi starter i den nordlige del. Her skal vi først besøge et hemmeligt fugletårn, en tur på ca. 300 m ad asfalt og en smal skovsti. Derefter går vi en tur ad Kringlestien, eller en del af den. Turen er på ca. 4 km, og vi går på en grussti/skovvej i fladt terræn. Her kan klapvogne/rollatorer sagtens bruges. Turen kan kortes af. Vi finder et madpakkehus, hvor vi kan spise den medbragte mad.

    Turens anden afdeling finder sted ved Naturcenter Herstedhøje. Jeg bestiller snobrødsdej, popkorn og brænde, og så håber jeg, at der er plads i et af de tre bålhuse, så vi kan “bage og poppe”. I selve naturcentret er der en del at kikke på, og der er varmt, hvis man trænger, og man kan købe kaffe og te og kakao for 15 kr., og lidt kage eller en bolle for 20 kr. Bagved naturcentret ligger Herstedhøje, som er 67 m. De friske kan lige smutte derop og nyde den gode udsigt!

   Jeg glæder mig til at være sammen med alle familierne og husk, at venner også er meget velkomne.

 

Mødetid og -sted:        Kl. 10 på parkeringspladsen ved Ølby Station. Hjemkomst er ikke fastsat, men jeg vil tro, at vi er færdige ved 15-tiden. Hvis man ønsker at køre direkte til mødestedet i Vestskoven, kan dette aftales og oplyses ved tilmeldingen hos Karen Margrethe.

Medbring:                     GPS, da vejen dertil er meget kringlet. Tøj efter vejr og vind, medbring også frokost og drikkelse.

Pris:                              Dej til snobrød: Man køber en portion til 50 kr. Og der er til 5 personer, men vi kan jo dele. Popkorn koster 20 kr. Vi spørger jer ved tilmeldingen og bestiller i forvejen.

Tilmelding:                   Senest torsdag den 19. oktober til Svend-Erik eller Karen Margrethe. Den sidste, hvis køres direkte.

Turledere:                    Poul Evald Hansen og Karen Margrethe.

 
Foreningen Natur-Øst