En naturhistorisk/
biologisk forening for naturvenner i Østsjælland.
 
Stiftet
den 11. marts 1985

Foreningen tilbyder

  • Medlemskab for 150 kr/år
  • Husstandsmedlemmer 100 kr/år
  • Årsskrift og halvårsprogram
  • Spændende ture og foredrag
  • Naturoplevelser og højt humør
  • Løbende information via hjemmeside

Information

 
April måneds besøg: 131 
 
 
 
 
 
 
Idet vi refererer til den nylig afholdte padde-/krybdyrtur, se på denne video et eksempel på padders eksterne parring. Læg især mærke til de sidste sekunder af videoen!!
 
 
 
I februar udgav jeg billedbogen "Den nære verden - med fokus på insektlivet i et svensk landskab".
Nu er udkommet "Ved et hus i Småland". Det er en tekstsamling, ikke overraskende med naturen i fokus. Den omfatter 186 sider og koster 210 kr. Udkommet både i papirudgave og som e-bog. Den kan bestilles via boghandleren.
 
                  
"Fra naturens verden":

Lagt ind den 16. april.

Følgende stod at læse i Illustreret Videnskab nr. 5/2019. Her bringes et uddrag af artiklen (bringes over 2 gange):

Forskere afslører planters nervesystem

Planter har en god hukommelse
Men på trods af de åbenlyse forskelle bruger dyr og planter altså det samme signalstof til at kommunikere mellem cellerne. Og det er ikke første gang, de grønne, flercellede organismer overrasker forskerne med deres dyrelignende egenskaber.

Her følger fortsættelsen af artiklen, hvor 1. del blev bragt sidste gang:

For eksempel har flere undersøgelser vist, at planter både er i stand til at lære og huske. I en undersøgelse fra The University of Western Australia forsøgte forskere at træne ærteplanter på samme måde, som hunde trænes til at sætte lighedstegn mellem fx lyd fra en klokke og mad – såkaldt associativ indlæring.

I forsøget blev små stiklinger af ærteplanterne placeret under en simpel labyrint bestående af et vandrør med to udgange. Når planterne nåede en vis højde, kom de til en skillevej, hvor de enten skulle vokse til højre eller til venstre i røret.

Forskerne opdelte planterne i to grupper, som blev påvirket forskelligt – én gruppe blev udsat for blæst fra en ventilator efterfulgt af blåt lys igennem samme rør, mens den anden gruppe først modtog blæst fra det ene rør og derefter lys fra det andet.

Efterfølgende blev planterne testet, og det viste sig, at ærteplanterne i den første gruppe voksede mod blæsten – selv når der ikke var lys.

De tog altså ved lære af deres tidligere erfaringer og koblede blæsten fra ventilatoren sammen med lyset. Eksperimenter på Mimosa-planter bekræfter den avancerede adfærd. Planterne er ekstremt sensitive over for berøring og folder deres blade sammen som en forsvarsmekanisme, så snart de bliver berørt.

I forsøget lod forskere planterne falde gentagne gange fra 15 centimeters højde. Ved de første tre til fire styrt lukkede planterne bladene sammen som forudset, men ved det femte fald var de mere tøvende, og efter 60 reagerede de slet ikke længere.

Planterne lærte, at styrtene ikke var livsfarlige, og stoppede med at bruge kræfter på at forsvare sig – også da forskerne testede dem igen en måned efter. Da planterne blev rusket, foldede de til gengæld stadig bladene sammen, så den manglende reaktion var altså ikke blot et resultat af, at de var ødelagte.

Advarer hinanden

At planter indeholder mere, end hvad vi ser på overfladen, er ingen ny teori. Allerede i 1880 foreslog den engelske naturhistoriker Charles Darwin, at planter er intelligente, og at deres udgave af en hjerne ligger i rødderne – en konklusion, der flere gange er blevet bekræftet, blandt andet med fundet af netværk i forlængelse af rødderne, hvor planterne hjælper hinanden ved at sende næringsstoffer og advarsler på afstand.

Netværkene består af svampe kaldet mykorrhiza, og deres samlede masse på Jorden vurderes til at være hele 30 milliarder tons.

En stor procentdel af klodens plantearter menes at være forbundet til de mere end 400 millioner år gamle netværk, som blandt andet gør dem i stand til at advare hinanden om sygdomme i nærområdet ved hjælp af kemiske signaler og sende kulhydrater til skyggebelagte artsfæller, der mangler energi fra Solens lys.

Meget tyder altså på, at de grønne organismer rummer mere, end vi hidtil har troet. Og fundet af glutamat som et vigtigt signalstof i planters forsvar mod angreb er endnu en overraskende opdagelse i forståelsen af, hvordan de kommunikerer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Referater

Referat af turen til
Regnemark søndag den 14. april
 
15 medlemmer var med på denne tidlige forårstur i vores lokalområde. Turen var ledet af Henrik Bringsøe, med hovedvægt på padder og krybdyr, hvor forventningerne nok var lidt begrænsede efter flere dage med nordøstenvind og lave temperaturer. Vi mødtes i fint solskinsvejr ved p-pladsen ved Corona Camping og første obs var den oversvømmede p-plads ved badesøen, hvor Henrik vadede ud og hurtigt fandt en klump æg af springfrø.  Vi kunne se til fra bredden, men ved hjælp af Henriks mobiltelefon kunne fundet fint fremvises for alle. Vi vandrede videre langs badesøen og hørte og så i krattet bl.a. gransanger, sjagger og minsandten syngende vindrossel. I en lille sø tæt ved badesøen så vi lille vandsalamander på bunden. Det lykkedes Henrik at fange 2 hunner med ketcheren, der ivrigt blev studeret, mens Henrik levende fortalte om dyrenes lidt særegne måde at forplante sig på. Vi fandt ikke stor vandsalamander, der ellers skulle være i søen, men dels er den nataktiv og dels var det som nævnt koldt for årstiden, så de måtte formodes at gemme sig i bundlaget – ligesom formentlig størsteparten af lille vandsalamander. Vi fortsatte langs en solbeskinnet skrænt, og pludselig udbrød Henrik: ”Der er en snog”. Det lykkedes ham at fange den, hvorefter den spillede død og lå fuldstændig stille med helt åben mund. Et helt almindeligt forsvarsvåben, ud over det ildelugtende sekret, som Henrik måtte lægge hånd til. Alle fik set og fotograferet kræet, som blev vendt og drejet og beundret for sin flotte, næsten koboltblå underside. Enkelte fik den i hænderne og kunne konstatere, at den var varm og tør. Ikke kold og slimet som mange forestiller sig. Under den videre vandring blev også spottet to ravne. 

Fra Regnemarks Bakke kørte vi til Regnemarkssøerne ved Vestre Ringvej, hvor den medbragte mad blev indtaget. Som ”forret” fløj en stor rovfugl over os. Den blev efter en del parlamenteren bestemt til at måtte være adult havørn. Næste ”ret” var til gengæld let bestemt: hvid stork. Så kunne vi endelig få madro. Bagefter var det tid at vandre lidt rundt og søge under sten og grene efter salamandre, der endnu var for små til at yngle og det lykkedes at finde to under et stykke trøsket træstamme. De var meget små, formentlig fra foregående sommer, og de blev behørigt undersøgt og fotograferet.

Turen sluttede på p-pladsen ved Vestre Ringvej. Tak til Henrik for en fantastisk tur, hvor vi, trods det kølige vejr, fik fine overraskelser og meget – og for mange af os sikkert ny - viden om vore padder og krybdyr.

Per
 
Foreningen Natur-Øst