Information
November måneds besøg: 75
Næste års stortur går til Sverige, nemlig Västergötland (mellem Vänern og Vättern). Dato: 25. - 29. maj, begge dage inkl. - ca. pris 5.000 kr inkl. helpension, men uden drikkevarer.
Ø-turen i 2020 går til Fanø sammen med MidtNatur. Dato: 14. - 16. august, pris ukendt.
Forlænget weekend til Skjern Enge og Filsø med Klaus Homøe. Dato: 18. - 20. september, pris pt. ukendt.
Læs gerne Karen Margrethes referat fra julehyggeaftenen mandag den 9. december her ovre til højre.
Fredag den 14. - søndag 16. august: Fanø
Hvis I klikker på "Om Natur-Øst", finder I 2 nye faner, dels en om "Ø-ture" med en oversigt over de øer, Natur-Øst har besøgt i august gennem årene, og dels "Jons plantenøgle", hvor man kan downloade en plantenøgle, så man allerede her under sommeren kan botanisere. Og blive lidt dygtigere ....
Lagt ind den 13. december
Set i Illustreret Videnskab nr. 18/2019
Er Rudolfs næse virkelig rød?
Rensdyr har røde næser pga. en rig koncentration af røde blodceller. De firbenede dyr har hele 25 procent flere blodceller i tuden end mennesker. Det sikrer ikke kun, at Rudolf som julesangen kan lyse for julemanden på en mørk nat i december, men også at rensdyret bliver beskyttet mod ekstrem kulde. Den øgede cirkulation af blod i næsen forhindrer, at slimhinderne fryser til og hjælper også med at regulere hjernens temperatur. Det kan være svær at se den røde tud, fordi mange rensdyr er gråbrune og har mørk hud på næsen. Hos hvide rensdyr bliver næsen til gengæld synligt rød efter fysisk udfoldelse – ligesom vi mennesker får røde kinder på grund af blodcirkulationen.
I samme blad står der lidt om sociale insekter:
Termitter er kendt for deres sociale struktur, der inkluderer flere kaster, som har forskellige opgaver. Og alle individer er på forskellig vis involveret i yngelplejen. Nogle individer bliver fx født sterile. De har dermed fået frataget muligheden for selv at formere sig, så de kan hellige sig opgaven med at opfostre dronningens afkom.
Termitter lever i gange, som de konstruerer i træ eller jord. De ofte store kolonier bliver bygget og vedligeholdt af arbejdere og forsvaret af soldater. Arbejdere og soldater, som kan være både hunner og hanner, er vingeløse og sterile. Det er kun de fertile hanner og dronningen, som har vinger.
Dronningen parrer sig løbende, men kun med én partner, kaldet kongen, som konstant bliver i kolonien sammen med dronningen.
|
