Information
September måneds besøg: 72
Vi har udformet Natur-Østs privatlivspolitik, som EU's lovgivning af 25. maj har pålagt os. Klik på *Om Natur-Øst* og dernæst på *NØ's privatlivspolitik*.
Læs gerne Ebbas referat af turen til Hyllekrog søndag den 30. september ovre til højre og nogle fotos fra turen under *Billeder*.
Så kan I se rapporten fra storturen i maj i år til Grækenland under *Turrapporter*
"Fra naturens verden":
Lagt ind den 3. oktober
Artikel i Illustreret Videnskab i nr. 13 fra august 2018
Kloden vrimler med ukendte arter (uddrag af artiklen)
Knap 90 procent af alle dyrearter har stadig til gode at blive opdaget af mennesker. Mange af dyrene har indtaget små nicher i naturen eller bosat sig i øde egne, hvor de lever i skjul – indtil forskere afslører deres gemmested. Det påstås også i artiklen, at biologer kun kender 12 % af jordens dyr.
For ikke så længe siden bragte vi her på hjemmesiden nyheden om en nyopdaget orangutang, men ellers fortæller artiklen om en tur med en specialbygget undervandselevator med kurs mod Marianergraven i Stillehavet. Elevatoren kan nå 11 km ned under overfladen, og på den fire timer lange tur skal det medfølgende kamera fange imponerende optagelser af de store dybhavsfisk skolæster og slangekrabber. Endnu dybere nede er fisk aldrig blevet set, og derfor spærrer forskerne øjnene op, da de i otte kilometers dybde ser en besynderlig lille fisk, en ny art sneglefisk, svømme rundt. Der hersker ingen tvivl om, at forskerne netop har opdaget en ny art.
Den nye fisk er bare én af mellem 15.000 og 18.000 nye arter, som hvert år bliver føjet til biologernes liste over alverdens dyr. Ikke overraskende udgår fund af nye insekter en stor andel af opdagelserne, men engang imellem støder forskerne også på større, ukendte dyrearter som fx førnævnte nye art af en orangutang.
Gennem statistisk analysearbejde regnede forskerne sig frem til, at op mod 86 procent af alle arter på land og 91 procent til vands endnu ikke er identificeret. Regnestykket viste, at kloden er opholdssted for 8,7 millioner dyrearter, hvoraf kun cirka 955.000 er klassificeret i dag. Selvom tallet ved første øjekast virker meget stort, findes der historiske eksempler, der taler for, at beregningen er korrekt. I 1980 drog et forskerhold på ekspedition i Panamas tropiske skove for at udforske den enorme biodiversitet. Deres undersøgelser af 19 træer førte til fund af 1200 forskellige billearter, hvoraf 80 procent var ukendte.
De mange arter formår at leve i skjul, fordi de ofte er afgrænset til ekstremt små nicher og fx kun lever ét specifikt sted på jorden. I en særlig skov eller i én bestemt sø. Fx er verdens mindste kamæleon, Brookesia micra, netop blevet fundet på den lille, stenede, mennesketomme ø Nosy Hara ud for den nordlige del af Madagaskar. Her lever den 30 millimeter lange kamæleon skjult i revner i klipperne.
Jordens frodige regnskove på fx Borneo og Madagaskar er også kendt for at være spækket med enestående dyreliv, og her er forskere nærmest garanteret succes, når de drager på ekspedition for at opdage nye arter. Sværere er forholdene for forskerne imidlertid i klodens enorme oceaner, der dækker 71 procent af Jordens overflade. Kun en ganske lille del af havbunden er kortlagt, og mange steder er besværlige at undersøge på grund af de store dybder og det høje tryk langt under overfladen. Derfor finder forskerne ”kun” mellem 1500 og 2000 nye marine dyr, selvom havene formentlig gemmer på mange millioner flere.
|
|
ReferaterReferat fra turen til Hyllekrog
den 30. september
Vi var 12 på turen til Hyllekrog/ Saksfjed og nåede Hyllekrog kl. ca. 9.30. Vejret var blæsende, men alle var enige om, at blot det ikke regnede, var det fint. Vi startede på diget lige ved Hyllekrog tangen, der var et par ryler, lidt svaner og grågæs, ikke noget at råbe hurra for, slet ikke sydover hvor vinden kom fra. Vi bevægede os videre op ad diget, nu tittede solen frem, og på vejen op til Billitse pumpestation, var der lidt mere at se, bl.a. pibeænder, krikænder, knortegæs, hvidklirer, præstekrave, dobbeltbekkasin, tårnfalk, sortkrage og sågar 1 sæl. Der var ikke de store flokke af rovfugle på træk, som vi havde forventet - der var ikke meget vand bag digerne, sikkert på grund af tørken i sommer.
Vi spiste frokost ved Lyttesholm Naturcenter, hvor Carsten fik øje på en spurvehøg. Alle hørte spætten, men vi så den ikke.
Herefter gik turen til Reservat Nord, hvor vi i høj solskin på vej ud mod diget så 3 havørne og en glente. Oppe på diget så vi ravn og 2 sæler. Her så de, der havde skop, en flok grågæs på træk.
Turen sluttede med kørsel langs smuk gammel skov til hhv. Lundehøje og Høvinge havn. På vejen så vi en stor flok bogfinker på træk.
Ebba |
|
