Information
Maj måneds besøg: 99
NB:Vi gør opmærksom på, at turen til øer i Horsens Fjord er udsolgt.
Ovre til højre kan I læse Karen Margrethes referat fra den botaniske aftentur i Himmelev grusgrav de 17. juni. I kan også se hendes billeder fra turen under "Billeder". Ok, I skal nok lægge hovedet lidt på skrå!
Hvis I klikker på "Om Natur-Øst", finder I 2 nye faner, dels en om "Ø-ture" med en oversigt over de øer, Natur-Øst har besøgt i august gennem årene, og dels "Jons plantenøgle", hvor man kan downloade en plantenøgle, så man allerede her under sommeren kan botanisere. Og blive lidt dygtigere ....
Idet vi refererer til den nylig afholdte padde-/krybdyrtur, se på denne video et eksempel på padders eksterne parring. Læg især mærke til de sidste sekunder af videoen!!
BREAKING NEWS:
Et af vore medlemmer, Ole Andersen, har just fundet en ny flueart for Danmark, nemlig fluen Hemyda obscuripennis. I kan se hans foto af fluen under "Billeder". Den er fundet i Nørreskoven, en del af Vallø Skovdistrikt, et stykke skov man finder adgangen til mellem Bjæverskov og Lidemark.
Natur-Øst siger tillykke!
Lagt ind den 22. juni
Følgende artikel stod på videnskab.dk:
Om en nyopdaget pæleorm der spiser sten og skider sand.
»Det er ligesom juleaften,« siger en af forskerne bag fundet.
Den nye art af pæleorm ser måske ikke ud af meget, men faktisk er den både tykkere end de andre pæleorms-arter - og så lever den også af en lidt hårdere diæt.
Det var, da det franske naturhistoriske museum var på ekspedition ved Abatan-floden på Bohol i Filippinerne for et par år siden, at seniorforsker Reuben Shipway og professor Daniel Distel første gang hørte om fundet.
Museets ekspedition rapporterede, at de havde set en mystisk pæleorm, og Reuben Shipway og Daniel Distel tog straks snorkelmasken over næsen og mejsler på slæb.
En lokal tippede dem om, at de skulle tjekke bunden af floden. Og der var de.
I en kæmpe bunke af sandsten, dækket med små huller, fik forskerne øje på de karakteristiske flapper, der sidder på enden af pæleormen, og som hjælper den med at forette sin nødtørft.
»Da vidste vi, at vi havde ramt pæleorms-guld,« siger Reuben Shipway til New York Times.
Men pæleormene på bunden af Abatan-floden er ikke almindelige pæleorme. De er ikke bare en ny art, men også en helt ny slægt af pæleorme.
I modsætning til andre pæleorme, der lever af at spise vådt træ fra eksempelvis undersiden af skibe og havneanlæg, så lever den nye art, Lithoredo abatanica, af at spise sten og skide sand.
Det rapporterer forskerne fra Northeastern University i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the Royal Society B i denne uge.
Efter at have trukket pæleormene ud af deres skjul, lavede forskerne en række tests på dem.
De fandt blandt andet ud af, at den nye art ikke har nogen blindtarm, som andre pæleorme ellers har, og at stenene i deres mavesæk matchede de sten, som de nye pæleorme boede i.
Men hvad pæleormene får ud af at spise sten, ved forskerne endnu ikke.
»De fleste andre pæleorme er ligeså tynde som din finger,« fortæller Reuben Shipway i en pressemeddelelse.
»De her dyr er ret tykke og robuste. De ser anderledes ud. Men hvor de får deres næring fra, det ved vi ikke,« fortsætter han.
Måske stenene hjælper pæleormene med at nedbryde plankton, som de kan leve af, eller også er pæleormene måske i stand til at udtrække næring fra stenene på en måde, vi endnu ikke forstår.
Forskerne er fascineret af pæleormene, fordi der lever symbiotiske bakterier i deres gæller, som gør dem i stand til at fordøje den hårde føde.
Bakterierne producerer en række enzymer, og derfor kan forskningen i pæleormene være et spor i jagten efter nye antibiotikaer.
»Formålet for denne forskergruppe er at opdage ny biodiversitet og forsøge at finde medicin ud fra den biodiversitet,« fortæller Reuben Shipway til IFLScience.
»Så når vi finder noget som dette, er det ligesom juleaften.«
|
|
ReferaterReferat af den botaniske aftentur til Himmelev Grusgrav den 17. juni
15 spændte deltagere stod på p-pladsen på Store Valbyvej. Dertil kom et par fra København, som de første NØ’ere kom i snak med under ventetiden. En fin lille flok. Aftenen var så smuk, man kunne ønske sig med den nedgående sol i det fjerne, vindstille og 23 grader.
Himmelev skov- og grusgrav er blevet et virkelig smukt naturområde med et par søer, forskellige træer og buske, endnu ikke højere end fire-fem meter. Meget ligger nu hen som ugræsset overdrev.
Jon førte os ind i terrænet med kurs mod den nytilkomne Biblomst. Han havde været der i forvejen, og derfor vidste han, at der var gevinst. Og det var der sandelig også, over hundrede, i smuk blomst. Ophrys apifera hedder den, og de første, der blev fundet i Danmark, kom nok for 10 år siden. 5 steder kan den nu ses i Danmark. De vilkår, den skal bruge for at kunne vokse, er til stede. Kalkblandet grus, åben vegetation og endomykorizza, en svamp, der ligger i jorden. Den skal være til stede for at Biblomstens miniaturefrø kan spire.
Som en bonus fandt vi også 10-15 eksemplarer af Prikbladet Gøgeurt, flotte 20-30 cm høje.
Turen gik rundt om den ene sø, og vi endte på en bålplads, hvor kaffen og kagen blev nydt. Jon præsenterede en del af grusgravens andre planter for os. Sjældnest var græsset Langstakket Mælkehale og Smalstråle, som også vandrer ind på naturområder nu.
En virkelig dejlig udbytterig aftentur blev det i de smukkeste kulisser.
Karen Margrethe
|
|
