Information
Februar måneds besøg: 121
Hvis du overvejer at deltage i turen til Holmegårds Mose, skal du være opmærksom på, at en af dem, man skal tilmelde sig hos, står anført med en forkert e-mailadresse i årsskriftet. Den rigtige står i annonceringen af turen her på hjemmesiden.
Klik blot på en given tur, og man kommer straks ind på beskrivelsen af denne.
På generalforsamlingen søndag den 24. februar blev med stor enighed besluttet de vedtægtsændringer, på nær en enkelt sætning, som var blevet foreslået på side 7 og 8 i årsskriftet. I kan læse de reviderede vedtægter her på hjemmesiden under "OM NATUR-ØST"
I kan også læse Ebbas referat fra generalforsamlingen under "OM NATUR-ØST".
Fra vores naboforening i Nordsjælland har vi modtaget denne "bøn":
Som I måske har læst, har Naturhistorisk Forening for Nordsjælland tradition for en flerdags-ekskursion i maj. I år går turen til Vadehavet/Sønderjylland.
Da vi skal være ca. 45 personer for at turen løber rundt økonomisk, mangler vi 6-8 deltagere.
Derfor sender vi nu denne invitation ud til vores ”søsterforeninger” og opfordrer jer til at videresende invitationen til den øvrige bestyrelse og evt. jeres medlemmer. Måske nogen har lyst til at deltage uden nødvendigvis at være medlem af vores forening.
Alle oplysninger om de spændende steder vi skal besøge, priser og tilmeldings-forhold fremgår af den medsendte invitation. Har I yderligere spørgsmål, så kontakt et af de navne, som fremgår af invitationen eller undertegnede.
På bestyrelsens vegne
Charlotte Falsmar
kasserer, webmaster og pr
www.naturnord.dk
+45 21 64 34 07
Jeg er desværre ikke i stand til her at bringe det medsendte program. Hvis nogen skulle være interessede, bedes de rette henvendelse til ovenstående.
Fra Ole Andersen har vi modtaget nyheden om en ny bog, han har skrevet. Se bogomslaget under *Billeder* - klik på billedet for stor forstørrelse - og læs Jørgen Lindbys anmeldelse af bogen her:
Den nære Verden - med fokus på insektlivet i et svensk landskab.
Vort medlem, Ole Andersen, har netop fået udgivet ovennævnte værk. Og med et mangeårigt medlemskab af Natur Øst, må det være rimeligt, at begivenheden omtales, så flere får kendskab til bogens udgivelse.
Oles store interesse i dyreverdenen er som flere bekendt de små dyrs verden, dvs. i langt overvejende grad insekternes verden. Ole har nu i ca. 50 år haft en sommerbolig et sted i Småland i Sveriige. Stedet blev bl.a. valgt på grund af sin beliggenhed, nem og hurtig adgang samt et rigtig godt insektområde. I 2018 blev Ole opfordret til en større fotoudstilling af et lokalt galleri. Ole påbegyndte arbejdet, men efter nogen tid blev galleriet lukket pga. sygdom. Ole syntes ikke, at al forarbejdet skulle være helt spildt, så han påbegyndte i stedet en bog, En bog, som skulle omfatte en del af de materialer, der skulle have været udstillet på Galleriet. En betingelse, som Ole selv fastsatte, var, at hovedparten af billederne skulle være hentet i en radius inden for 1.000 m fra sommerstugan.
Resultatet foreligger nu og bekræfter til fulde Oles store evner for at makrofotografere insektverdenen og kommentere det fotograferede.
Bogen foreligger i en flot trykt form, og gengivelsen af bogens 172 fotos er også ganske flot og indbydende. Og så er der faktisk også billeder af andet end insekter, fx pattedyr, fugle og planter.
De mange fotos bliver godt understøttet af den gode tekst.
En absolut se- og læseværdig bog, som Ole har fået fremstillet.
Bogen kan erhverves – pris 300 kr. men kun ved kontakt til Ole Andersen selv. Bogen sælges ikke gennem detailhandlere.
Henvendelse til Ole kan ske på telefonnummer 51 22 83 95 eller på mailadresse. insektfotograf@andersen.mail.dk
En tekstsamling, forarbejdet i artikel,- essay- og novelleform, med titlen ”Ved et hus i Småland” forventes udgivet i februar-marts 2019.
Som en ekstra 'service' kan I nu læse årsskriftet elektronisk. Klik på 'Program'; allernederst finder I 'Årsskrift 2018.'
Læs gerne referatet fra småturen i forbindelse med generalforsamlingen ovre til højre.
Lagt ind den 10. februar
Følgende stod at læse i Illustreret Videnskab nr. 18/2018. Her bringes et uddrag af artiklen:
Hjerneløse skabninger udfordrer vores intelligens
Gult slim trækker spor ud over et miniaturelandskab af Tyskland. Forskerne, der står bag forsøget, væmmes imidlertid ikke ved synet, tværtimod. Sporene er nemlig dannet af en såkaldt slimsvamp, der netop har aftegnet den korteste rute mellem Flensborg i nord og Füssen i syd – lidt af en bedrift for en organisme uden hjerne.
De gule klatter består af slimsvampen Physarum polycephalum, der normalt bor i mørke, våde skovbunde, hvor den danner et tæt netværk af forgreninger i sin jagt på føde. I teorien er de hjerneløse væsener ikke i stand til at udregne den mest hensigtsmæssige rute. I praksis har de vist, at de kan meget mere end det, hvis blot de belønnes med deres livret – havregryn.
Slimsvampene kan finde den hurtigste vej gennem en labyrint, de kan lære at passere et giftigt miljø og kan tilmed dele deres erfaringer mellem hinanden. Evnerne er ved fundamentalt at redefinere, hvad forskere definerer som intelligens.
I tidligere forsøg har slimsvampe optegnet en struktur, der svarer til ruterne i Tokyos metronetværk, ved at danne kanaler mellem havregryn, der var placeret som netværkets virkelige stationer. Evnen til at konstruere et netværk svarende til det, som de skarpeste ingeniørhjerner har udregnet, viser, at slimsvampene kan vurdere en situation og tage primitive valg på den baggrund – alt sammen uden at besidde én eneste hjernecelle.
Physarum polycephalum kan bearbejde information, genkende mønstre og tage beslutninger ud fra organismens erfaringer. Slimsvampen er fx blevet udsat for elektrisk stød i faste intervaller. Efter en periode kan slimsvampene forudse mønsteret og ændrer adfærd for at undvige de kommende stød. I andre forsøg er slimsvampe blevet udsat for små doser af stoffer som fx salt, kinin eller koffein, der i naturen ville skræmme dem væk. Med tiden lærer slimsvampen dog, at stoffet i små mængder er ufarligt for dem.
Flere andre forsøg har gjort, at disse opdagelser har tvunget forskere til at genoverveje eksisterende forestillinger om intelligens. Slimsvampene lenjed for 600 millioner år siden og har måske eksisteret i op til en milliard år – lang tid før hjerner og simple nervesystemer opstod. Måske skjuler deres slimede forgreninger en ukendt mekanisme, der er afgørende for, hvordan alle levende organismer tænker.
Slimsvampenes evner viser, at et avanceret nervesystem ikke er absolut nødvendigt for fx at lære og bearbejde information i levende organismer. I stedet peger forskere på, at hemmeligheden bag slimsvampenes evner skal findes i deres blodårelignende netværk af forgreninger, der registrerer oplysninger om omgivelserne via små receptorer i cellemembranen. Når cellevæsken pulserer frem og tilbage i slimsvampen, bliver oplysningerne spredt rundt i hele organismen, på samme måde som nerveceller transporterer impulser i kroppen og hjernen.
Selvom slimsvampenes intelligens selvfølgelig på ingen måde kan sammenlignes med menneskers, kan de slimede væsener alligevel ende med at blive vores forlængede arm. Den hjerneløse gule slim kam altså ende med at blive bindemidlet mellem menneske og maskine.
|
