Program / Tempelkrog og Løvenborg Enge

Tempelkrog og Løvenborg Enge

Søndag den 3. november

Tempelkrog og Løvenborg Enge
  

I et samarbejde mellem Lejre og Holbæk Kommuner er der i 2018 anlagt et nyt naturskønt og oversvømmet område mellem Tempelkrog, Elverdamså og Holbæk-motorvejen. Her sent på efteråret vil vi finde større flokke af svaner, gæs og ænder, og det bliver ellers spændende at se, hvad området i øvrigt kan byde på. Vi går en tur på 3 km ad markvej over dæmningen, hvorfra området bedst kan overskues. Det er også planen at køre til Løvenborg Enge, som ligger få kilometer fra Holbæk. Her går vi ca. 2 km ad trampesti til fugletårnet. Om eftermiddagen tager vi på Skomagerkroen og får te/kaffe og kage. Hele turen vil blive planlagt efter årstidens vind og vejr og er derfor med forbehold.

 

Mødested og -tid:    Afgang fra Ølby Station kl. 8.30. Hjemkomst ca. kl. 16.30.

Medbring:                 Det gode humør, varmt tøj, kaffe/te og frokost. Husk også en kikkert og teleskop.

Benzinpenge:          Der betales benzinpenge til chaufførerne. Turens længde bliver ca. 130 km. Traktementet på Skomagerkroen er egenbetaling.

Tilmelding:               Senest den 31. oktober til Per, per.hermansen@webspeed.dk eller Klaus,

klhomoe@gmail.com.

Turleder:                   Klaus.

 
Foreningen Natur-Øst